ANMELDELSER
romaner
Bartleby og Co. 4
40 ÅRS LYKKELIG ENSOMHED
TANGO MORTALE
Rejsende i Litteratur
Av, for sagomel
Italiensrejsen
Italiensrejsen
Italiensrejsen
Vejen til Vemb
Vejen til Vemb
Tango Mortale
Rejsende i Litteratur
Rejsende i Litteratur
Rejsende i Litteratur
Gazellernes Sø
Gazellernes Sø
Gazellernes Sø
Gazellernes Sø
Batleby og Co. 4
Italiensrejsen
Italiensrejsen
Italiensrejsen
Bartleby og Co. 3
Bartleby og Co. 2
Bartleby og Co.


billedbøger
DE TRE Bind 3, DEN SORTE BOG, MARLOW 1
DE TRE bind 3
Av, for sagomel / Hest & Hund
Av, for sagomel
DE TRE Bind 3
Marlow 1
Marlow 1
Marlow 1
Pigen uden arme
Av, for sagomel
DE TRE bind 1 og 2
Benni Båt 4
Benni Båt 3
DE TRE bind 1 og 2
DE TRE bind 1 og 2
DE TRE bind 1 og 2
DE TRE Bind 1 & 2
Carlos & Co 7
DE TRE bind 1 & 2
Min familie 6
Min familie 5
Min familie 4
Min familie 3
Min familie2
Min familie1
Carlos & Co. 6
Carlos & Co. 5
Carlos & Co. 4
Carlos & Co. 3
Carlos & Co 2
Carlos & Co
Benni Båt 2
Benni Båt 1


drenge og pigebøger
Gø eller dø!
MIKKEL - DU ER PÅ!
Mikkel og de andre i Spanien.
Mikkel og de andre i Spanien.
Mikkel ved grænsen.
Mikkel ved grænsen
Mikkel ved grænsen
Mikkel & Co. (4)
Mikkel & Co. (3)
Mikkel & Co. (2)
Mikkel & Co (1)
Mikkel (5)
Mikkel (5)
Mikkel (4)
Mikkel (3)
Mikkel 2
Mikkel
 
Nyt fra billedromanen - Af Steffen Larsen

Så er der dømt billedromaner i lange baner. Desværre er genren blevet plaget af en vis monotoni.

Nu er barnet blevet nær to år, så det er tid til at evaluere.

Barnet hedder 'billedromaner' og dyrkes især af dansklærernes forlag. De ved også, hvor skoen trykker! Og hvilket køn er så barnet? Det er nok hankøn!

Billedromanen er i familie med tegneseriens 'graphic novel'. Det drejer sig om vægtning og placering af billedsiden til en tekst, der ikke er alt for svær at læse, men som godt må være svær at forstå. Når det lykkes, så ringer alle klokker.

Så er der opstået en splinterny måde at fortælle en historie på. Nu er der to nye til bunken. Min favorit blandt disse første ti billedromaner er dog fortsat Pia Juuls og Rasmus Bregnhøis 'På jagt' fra sidste år.

Fremtidsgys
Der er kommet en vis monotoni over billedromanerne, som ikke behøver at være der. Det virker, som om tegnerne har fået besked på at tegne hele sider eller opslag og ikke begive sig ud i noget med spræl eller vignetter. Det forhold fjerner noget af lysten til at gå i dialog med selve teksten.

Således flyver Martin Glaz Seerup og Morten Voigt i hvert sit rumskib i fremtidsgyseren 'Virus'. Det er en meget intens historie om en sygdom, som måske eller måske ikke er der. Set gennem børneøjne fanger forfatteren både deres klarsyn og uforstand i en dramatisk handling. Man bliver ikke klogere på den omtalte virus, men man bliver klogere på fremtiden.

Morten Voigt laver store, tomme, tyste tegninger iagttaget igennem cellofan. Der er meget tegneserie i ham. Den evakuerede by er stendød i tegnerens kuldslåede udgave. Det er enkeltvis meget flotte billeder, men hvor er 'romanen'?

Mere roman for pengene
Når forfatteren hedder Kim Fupz Aakeson, er der dømt vanvid og snusfornuft i store doser. Han sættes sammen med norske Per Dybvig, der selv er af samme slags. Hænger de to bedre sammen? Næ! Men det virker dog, som om tegneren bruger sine tilmålte firkanter til at forsøge en dialog med teksten. Og den er god!

'Engelbert H og den sidste chance' begynder den dag, hvor Gud bliver træt af det hele og beordrer sin betroede engel Engelbert H ned til jorden for at redde den på syv dage. Engelbert går til opgaven med krum vinge. Han går rundt med det berømte skilt 'Jorden går under', og det er der ingen, som modsiger ham i.

Engelbert sover en nat i detentionen og et par stykker hos en sød pige. Han kommer op igen og beder om nåde for os jordboere. Hvad svarer mon Gud? Se dig omkring! Det er ganske vist.

Per Dybvig er (naturligt nok) vokset med opgaven. Der er ikke noget tegneserie i ham. Han har en hastig, spids streg. Faktisk har han flere streger. Fra brutal hankøn til det ømmeste billede af en lille, forladt engel, der sidder ensomt på en bænk i parken. Det er nok de samlede billedromaners smukkeste billede! Derfor er her mere 'roman'.

Vov vov
Den totale integration af tekst og billede finder sted i tobindsværket om 'De tre'. Det er dansklærerne, der slår til igen. Bøgerne er tegnet af Dorte Karrebæk i samarbejde med fænomenet Oscar K., der påstår, han er en hund. En hanhund. Og der er også adskillige hund(e) med i historien. Mindst tre.

Nu tror du, kære læser, at 'De tre' består af tre hunde. Forkert! Ganske vist er Carlo en hund. Han er altid med som forfatterens alter ego. Han er ikke nogen kamphund, så det er lidt synd, han bliver gnasket midt over allerede i første bind!

Næste hund hedder Simba, og den er ikke meget bevendt. Det er til gengæld kattekillingen Røvlund, der har koblet sig på vovserne og i øvrigt drømmer om at blive en stor kirurg. Den interesse udvikler han under arbejdet med at sy Carlo sammen igen.

Som en harmonika
Men nu skal der ikke røbes mere, for du bliver alligevel nødt til selv at læse disse tåre- og blodsprøjtende bind! De er holdt i en blandingsstil. Den er nærmest Dorte Karrebæksk. Hun har dyrket den før - især da hun tegnede for en konkurrerende ugeavis.

Hvordan samarbejdet med måske-hunden er forløbet, er ikke svært at se. Dorte Karrebæk er gift med ham. Så hun tegner hans ord, som det passer hende, og hun blander sig ivrigt i teksten. Her er en billedroman, som slet ikke vil være det!

Bøgerne er et fortløbende bånd af sammenhæng. Også i komposition og farvevalg. Det er ligesom en harmonika. Man frydes og gyser over denne historie fra poternes verden, som er grov, grotesk og grinagtig. Det er ikke til at se, om der eventuelt kommer flere bind. Slutningen stritter i flere retninger. Det samme gør Carlos afsavede ribben. Stakkels hund!