ANMELDELSER
romaner
Bartleby og Co. 4
40 ÅRS LYKKELIG ENSOMHED
TANGO MORTALE
Rejsende i Litteratur
Av, for sagomel
Italiensrejsen
Italiensrejsen
Italiensrejsen
Vejen til Vemb
Vejen til Vemb
Tango Mortale
Rejsende i Litteratur
Rejsende i Litteratur
Rejsende i Litteratur
Gazellernes Sø
Gazellernes Sø
Gazellernes Sø
Gazellernes Sø
Batleby og Co. 4
Italiensrejsen
Italiensrejsen
Italiensrejsen
Bartleby og Co. 3
Bartleby og Co. 2
Bartleby og Co.


billedbøger
DE TRE Bind 3, DEN SORTE BOG, MARLOW 1
DE TRE bind 3
Av, for sagomel / Hest & Hund
Av, for sagomel
DE TRE Bind 3
Marlow 1
Marlow 1
Marlow 1
Pigen uden arme
Av, for sagomel
DE TRE bind 1 og 2
Benni Båt 4
Benni Båt 3
DE TRE bind 1 og 2
DE TRE bind 1 og 2
DE TRE bind 1 og 2
DE TRE Bind 1 & 2
Carlos & Co 7
DE TRE bind 1 & 2
Min familie 6
Min familie 5
Min familie 4
Min familie 3
Min familie2
Min familie1
Carlos & Co. 6
Carlos & Co. 5
Carlos & Co. 4
Carlos & Co. 3
Carlos & Co 2
Carlos & Co
Benni Båt 2
Benni Båt 1


drenge og pigebøger
Gø eller dø!
MIKKEL - DU ER PÅ!
Mikkel og de andre i Spanien.
Mikkel og de andre i Spanien.
Mikkel ved grænsen.
Mikkel ved grænsen
Mikkel ved grænsen
Mikkel & Co. (4)
Mikkel & Co. (3)
Mikkel & Co. (2)
Mikkel & Co (1)
Mikkel (5)
Mikkel (5)
Mikkel (4)
Mikkel (3)
Mikkel 2
Mikkel
 
BILLEDBRAG af Karin Sönsthagen
Bøger: »De 3, bind 3« og »Slangehund«
Billedbøger er blevet en genre i eksplosiv udvikling, og mange af dem er ganske syrede.

Ordet »billedbog« er eksploderet i stumper og stykker de sidste par år og er ikke mere kun én ting. Billedbogen, som man kendte den, dvs. en bog til førskolebørn, udgør i dag kun en del af helheden. Tekst og billeder indgår efterhånden i mange forskellige hybrider, og ordet billedbog rummer nyskabelser som gennemillustrerede romaner og romaner i tegneserieform, samt bøger med minimal eller slet ingen tekst. Og med handling, som er langt fra det hverdagsnære. Se blot på denne anmeldelses to titler: Oscar K og Dorte Karrebæks »De 3, bind 3« et billedværk, der stepper lystigt rundt på alle politisk korrektheders knyster og sætter helt nye standarder for, hvordan tekst og billeder samarbejder. Og Helle Vibeke Jensens aldeles ordløse billedfortælling »Slangehund.« Titlen gengives på omslaget både på engelsk og japansk foruden dansk, hvilket gør bogen til gangbar vare også i udlandet. Men bogen findes ikke kun som bog! Turister kan i byerne Barcelona, Berlin, Bologna, London, Milano, München, Paris og Zürich i sommer shoppe tøj med bogens motiver på. Det er den japanske designer Issey Miyakes, som har dekoreret sin forårs- og sommerkollektion med Jensens billeder. PLEATS PLEASE hedder tøjbutikkerne.

Grummere end Grimm
Oscar K. og Dorte Karrebæk er nået frem til bind 3 i billedsagaen om »De tre:« hundene Carlo og Simba og katten Røvlund. Her er tale om en fortælling, der har udviklet sig fra grumt til værre i de to foregående bind, og nu til værre end værst. Helt derude, hvor »De 3« krydser rædselsklinger med Grimms eventyr. Historien er så drivende satirisk fortalt, at man alligevel griner ad det hele, undervejs dog med en lidt stikkende fornemmelse.
Alene undertitlen på dette bind udfordrer den »gode smag: »- da Røvlund ønskede sig en negerdreng og fik en autist til halv pris.« Herfra tæsker handlingen derudad med passionerne i højeste gear ad uforudsigelighedens vej, hvori pokerspil, besøg på børnehjem, omsorgssvigt, værtshusbesøg, hundelir og tilmed kannibalisme indgår. Fortalt i syv kapitler med en humor trukket så langt ud, at alle kan være med. Tekst og tegning er totalt integreret. Teksten er således håndtegnet. K. og Karrebæk leger med læserens viden om bøgers konventioner ud i tekst, billeder og tegneserier og laver så noget, som ikke er set før. Der er en detaljerigdom i Karrebæks billeder, som ser ud til at være lavet på lutter overskud og fri adgang til hele fantasiland. Det er gakket og vildt, men med mening bag galskaben. Og amoralske historier giver oftest de bedste diskussioner om holdninger og moral. En fantastisk og grænseoverskridende bog.

Freestyle
Helle Vibeke Jensens »Slangehund!« giver ordet billedsprog en ny mening. Historien fortælles uden et ord over 14 opslag. Og fungerer derfor også som pegebog for mindre børn. Men billederne gengiver tydeligvis en handling, og uden ord giver det læseren frit spil til meddigtning. Billederne er collager af diverse udklip. Porcelænskatte, parasol, bænk, postkasse, campingvogn, blomster, tedåser m.m. Farvelagt og komponeret via computer til fascinerende forskelligt mønstrede opslag, hver med sin farveholdning og stemning i et svævende, syret flow
Hvad sker her egentlig? Det mest oplagte er at se det som en udviklingshistorie. På første opslag bliver Slangehund »født« ud af en grøn ægge-form, for så at modnes gennem 12 forskellige miljøer, tilsyneladende til lands, til vands og i luften, til den ender i noget, der ligner en fest. Et par drengelæsere tolker slutningen derhen, at Slangehund til sidst bliver voksen og er til strip på et bordel. Ikke underligt måske, da det sidste opslag viser Slangehund siddende i en dyb, mørkerød læderstol i rundkreds om en scene, der er oplyst nedefra. På scenen ses en kvindelig slangehund med en smuk blomst placeret et meget strategisk sted. Eller man kan se Slangehund som en karismatisk figur, der på hvert opslag samler tilhængere eller disciple sammen til det endelige møde med lederen eller guddommen. Tolkningsmulighederne er legio i denne fantasiens freestyle af en bog.
Oscar K. og Dorte Karrebæk: De 3, bind 3, 128 sider, 160 kroner, Dansklærerforeningens forlag.

Helle Vibeke Jensen: Slangehund, 32 sider, 229 kroner, Høst & søn.