ANMELDELSER
romaner
Bartleby og Co. 4
40 ÅRS LYKKELIG ENSOMHED
TANGO MORTALE
Rejsende i Litteratur
Av, for sagomel
Italiensrejsen
Italiensrejsen
Italiensrejsen
Vejen til Vemb
Vejen til Vemb
Tango Mortale
Rejsende i Litteratur
Rejsende i Litteratur
Rejsende i Litteratur
Gazellernes Sø
Gazellernes Sø
Gazellernes Sø
Gazellernes Sø
Batleby og Co. 4
Italiensrejsen
Italiensrejsen
Italiensrejsen
Bartleby og Co. 3
Bartleby og Co. 2
Bartleby og Co.


billedbøger
DE TRE Bind 3, DEN SORTE BOG, MARLOW 1
DE TRE bind 3
Av, for sagomel / Hest & Hund
Av, for sagomel
DE TRE Bind 3
Marlow 1
Marlow 1
Marlow 1
Pigen uden arme
Av, for sagomel
DE TRE bind 1 og 2
Benni Båt 4
Benni Båt 3
DE TRE bind 1 og 2
DE TRE bind 1 og 2
DE TRE bind 1 og 2
DE TRE Bind 1 & 2
Carlos & Co 7
DE TRE bind 1 & 2
Min familie 6
Min familie 5
Min familie 4
Min familie 3
Min familie2
Min familie1
Carlos & Co. 6
Carlos & Co. 5
Carlos & Co. 4
Carlos & Co. 3
Carlos & Co 2
Carlos & Co
Benni Båt 2
Benni Båt 1


drenge og pigebøger
Gø eller dø!
MIKKEL - DU ER PÅ!
Mikkel og de andre i Spanien.
Mikkel og de andre i Spanien.
Mikkel ved grænsen.
Mikkel ved grænsen
Mikkel ved grænsen
Mikkel & Co. (4)
Mikkel & Co. (3)
Mikkel & Co. (2)
Mikkel & Co (1)
Mikkel (5)
Mikkel (5)
Mikkel (4)
Mikkel (3)
Mikkel 2
Mikkel
 
Kloak og Ve! Af NIKOLAJ RØNHEDE

Den bog, det følgende handler om, leger dåseskjul og kongen af Abessinien, og måske er den skrevet af Oscar K, måske er den skrevet af frk. ODa. Den er i hvert fald skrevet under pseudonym, og hvorfor ved jeg ikke, men det kan ikke være for at få den til at svæve frit i luften, for det klarer den så ganske udmærket i forvejen, hvad det følgende på mulige og umulige måder bærer præg af.
For omkring 150 år siden – dengang retstavningen var ved at finde sin form, kommaerne blæste i vinden og nogle mennesker stadig ikke læste indenad – var pseudonymer noget, kvinder brugte, hvis de gerne ville udgive en bog med et andet indhold, end den gængse smag tillod, og den var bestemt af knokkelmænd. Og ja, Kierkegaard brugte på samme tid pseudonymer til at lægge æske i æske omkring sine skrifter. Endnu tidligere havde Holberg også sådan nogle, hvis en eller anden skulle have et satirisk drag over nakken.
Hvilken rolle man skal tildele pseudonymer i dag, ved jeg ikke helt: Er det fordi, skriveren ikke vil stå ved indholdet, ligesom nogle aviser ikke vil stå ved deres ledere, eller er det fordi skriveren, dermed får mulighed for at skrive noget, som ellers ikke ville have set dagens lys. Hvis det er det første, er der ingen grund til det i det her tilfælde, og hvis det er det andet, er der heller ingen grund til det – det rager for eksempel heller ikke læserne, at jeg er nødt til at kalde mig selv for Røllike Rumlepot for at skrive det her.
Bogen, Oscar K har skrevet, hedder: Brev til Walter Benjamin & rejsende i litteratur. Det er samtidig titlerne på bogens to hovedafsnit. Brevet er et meget kort, forpustet navneopråb og en smule kedeligt, men så snart man forlader brevet og springer det kursiverede forord til andet afsnit over – det er det eneste sted i bogen, hvor et hvidt jakkesæt prøver at pådutte læseren en læsning og kunne af den grund sagtens undværes - er man på rette spor. For nu venter en tur i, ja i hvad.
Nej, der venter tur rundt i Europa til forskellige byer og steder, hvor forfattere har boet, og i hvert afsnit skifter stilen i forhold til forfatterne og den litteratur, de bedrev. Første afsnit: ”Bonjour, Trieste…” er primært om Joyce, næste Kafka, så de russiske futurister og så videre: rundt omkring og ind og ud af dada, surrealisme, Pessoa, Pound og Södergran, for at nævne nogle af de kendte, og endelig fra hjemligt hold J. P. Jacobsen, Per Højholt og Jess Ørnsbo – sidstnævnte er bogen også dedikeret til.
Ikke alle afsnit er lige gode, men bogen som helhed bliver holdt sammen af en stemme/et fortælle-trav, stilen som sådan eller hvad pokker jeg nu skal kalde det - uanset hvilken by, man befinder sig i, hvilken forfatter eller stilart, der er på tale, så ligger der en voice-over fra det, jeg i mangel af bedre vil kalde Oscar K-city. Og det er et velskrivende og pulserende sted, skulle jeg hilse at sige.
De gennemgående figurer er jeg-fortælleren, Ana med de dadelformede øjne og hunden Simba. De tre følges det meste af vejen, men nogen gange bliver de væk fra hinanden og andre gange begiver fortælleren sig ud på sine egne togter. De to andre omdrejningspunkter er af en mere obskur karakter: Det ene er ”odradekkerne” og det andet ”Shandy selskabet”.
Det første først. Odradek er et ord Kafka smider på siden i ”Familiefaderens bekymringer” og om hvilket, det hedder: ”…det hele forekommer visselig meningsløst, men dog i sin art velafrundet. At sige noget nærmere er i øvrigt umuligt, da Odradek er overordentlig mobil og slet ikke til at fange.” I Brev til Walter Benjamin & rejsende i litteratur bliver det nærmest til en ny genre i litteraturen: ”…fragmenter uden sammenhæng. Odradekker.” Her skal det lige indskydes, at selv om citatet er afrevet, er der ikke tale om at tviste eller dreje teksten for at få den til at sige nogen andet, end den gør, skriften i bogen er ’overordentlig mobil og slet ikke til at fange’ eller lidt mere neddæmpet: til at sætte på den sædvanlige formel, at x betyder y. Sådan er det ikke, det er nærmere sådan, at den ene lille flig bliver lagt ved siden af den anden og tilsammen danner de så nogle historier om det forrige århundredes kunst og litteratur. Ikke nogle historier til at blive klogere af, men nærmere fragmenterede fragmenter til at følges med: ”Der eksisterer nemlig sorte lejere, der trasker husvilde rundt i de bærbares labyrinter, sagde Duchamp. Odradekker.”
Shandy-selskabet er opfundet af Oscar K, så vidt jeg kan regne ud, og består af moderne dandyer, flanører som det også hedder, der i lige mål behersker forvildelsens og uforskammethedens kunst. Deres formål var og er at gøre litteraturen og kunsten bærbar, og desuden skal den også have disse egenskaber: ”fornyelsesånd, ekstrem sexualitet, afkald på store mål, utrættelig nomadedrift, intenst samliv med sin dobbeltgænger, sympati for de sorte og dyrkelse af uforskammethedens kunst.” Oscar K klarer det meste, og så synes jeg, at det er forfriskende i disse års litteratur, at Brev til Walter Benjamin & rejsende i litteratur insisterer på sine (trold)splinter og ikke leger formfuldendt splittet.