2007.08.10
RØVLUND VAR VED AT LAVE AFTENSMAD

"Den sorte bog lignede i sin totale hybriditet ikke noget, De tre ligner en tegneserie, men i sin viltre fabuleren, ligeså formelt legende som episk løsagtig, ligner serien ikke nogen anden; hvad skal man kalde slagsen: en neo-dadaistisk splatter- og slapstick-dyrefabel, midt mellem Egon Mathiesen og Robert Crumb, som mærkeligt nok igen og igen formår at være rørende: Simba, der går ude i regnen og leder efter sit kæledyr Filur, mens Røvlund trallende laver aftensmad af samme, og Carlo desperat forsøger at undgå den gravide hunhund Dåse-Åse, som i telefonboksen støder på Niels-Ole, undertitlens fritstillede og mindreårige autist. Og sådan bumler det gladelig af sted hele vejen igennem de tre bind, som meget gerne må blive flere; med dansklærernes blåstempling kan De tre simpelthen ikke undgå at øve sin dårlige indflydelse på vores yngste, og sikke de fortjener det."
skriver Lars Bukdal i Weekendavisen - se hele anmeldelsen under ANMELDELSER