2008.07.12
BERLINGSKE: ADIOS TIL DE TRE

Bøger: »De tre IV«
Det er stadig galskab og spøjst integreret tekst og tegninger i »De tre IV«, der afslutter sagaen om de to hårde hunde Carlo og Simba og den nederdrægtige kat Røvlund.

Af Kari Sønsthagen
Fredag den 11. juli 2008, 22:30

De har oplevet det meste og med frisk dødsforagt trampet de fleste tabuer ned. Vi manglede kun familiehygge og den får vi, sådan da: Carlo sidder tilbage med fire hvalpe, resultatet af hæmningsløs liderlighed. Simba har vand i hovedet og en kran til at hælde det ud med, Røvlund er i spillelidenskabens vold, så selvom tempoet ikke er så højt som i de foregående bind, fører makkerparrets vindunderlige vanvid historien med svinkeærinder til ende, hvor næsten hele banden er død og begravet, og hele sagaen endeligt slut. En veloplagt feriebog.