2009.12.26
Lokkemadsprojekt til unge er mesterligt - Kathrine Assels giver DON QUIJOTE 5 stjerner i Politiken

Oscar K. og Lilian Brøgger laver fermt remake af Cervantes’ ’Don Quijote'.

Gal. Enhver vandrende ridder kan blive gal med grund, siger don Quijote til Sancho, og så smider han bukserne, står i bar skjorte, hopper to gange op i luften og slår sig på fodsålerne. Illustration: Lilian Brøgger.

I forsøg på at vække ungdommens kulturhistoriske appetit har Dansklærerforeningen lanceret serien ’Illustreret verdenslitteratur’, der består af en række udvalgte klassikere i moderniseret udgave.

Ideen bag konceptet er at åbne unge læseres øjne for nogle markante værker i verdenslitteraturen, som de måske ellers ikke ville stifte bekendtskab med. På den måde er der tale om et slags lokkemadsprojekt, der i sin intention er sympatisk nok, men som i værste fald kan resultere i en form for ’fast food’ificering’ af kulturarven.

Bevæget sig ud på farlig grund
At gøre klassikerne lettere tilgængelige eller mere appellerende uden samtidig at reducere dem til en slags litterære lørdagskyllinger er en ekstremt vanskelig balancegang, som det kræver stort mod og talent at mestre.

Dansklærerforeningen har derfor bevæget sig ud på farlig grund med sin kulturelle dannelsesmission. I tilfældet Oscar K. og Lilian Brøgger lykkes det dog at servere anden udgivelse i serien, ’Don Quijote’, med stor respekt for originalforlæggets genre, stil og kompleksitet og alligevel tilføre værket en personlig tolkning, så der nærmest bliver tale om et nyt selvstændigt kunstværk, der eksisterer på egne præmisser.

Tonen i Oscar K’s gendigtning lægger sig tæt op ad den oprindelige tekst. Han beretter om de forfærdelige voldshandlinger, Don Quijote begår, på samme eksplicitte og henkastede måde som Cervantes og vækker dermed en tilsvarende blanding af forargelse og forståelse hos læseren.

Han forbliver også tro mod det tragikomiske og tegner et humoristisk billede af denne på en gang ynkelige og kompromisløse fantast, der i sin vanvittige ridderillusion drager ud for at redde verden fra det onde.

Sprogligt er der tale om stort stilistisk raffinement. Med en nænsom tilsætning af slangudtryk og opfindsomme opdateringer af diverse detaljer forstår Oscar K. at få den besynderlige fastelavnsfigur af en ridder, som han kalder Don Quijote et sted, til at genopstå i en overbevisende nutidsversion.

Illustrationerne er Quentin Tarantino værdig
I Oscar K’s udgave drager Don Quijote således ikke ud for at redde verden til hest, men på en Ferguson-traktor ved navn Rosinante, som han rider gennem gården på i første gear. Det er både vanvittig morsomt og virkelig velbalanceret.

Kombineret med Lilian Brøggers illustrationer er der for alvor tale om gendigtningskunst i særklasse. Med en voldsæstetik, der er filminstruktøren Quentin Tarantino værdig, skaber Brøgger en ny og interessant indgang til teksten.

Blodet sprøjter technicolorrødt ud over siderne fra afhuggede hoveder, brystvorter, ører, ribben, næsebor, ja alle tænkelige kropsdele, på en så karikeret og splatteragtig måde, at det virker humoristisk snarere end gruopvækkende.

Samtidig er der noget grotesk, noget forvrænget og nærmest ekspressionistisk over Brøggers figurer. Ansigterne er forvredne og sygeligt grønne, kroppene disproportionerede og maltrakterede, som var de set gennem en gal mands øjne.

Intet mindre end mesterligt
Sådan tilfører Brøgger værket sin egen tolkning, men indfanger samtidig på fuldstændig fremragende vis både det parodiske og det illusoriske i fortællingen. Hendes illustrationer er hver især små kunstværker, der gør det til en fryd bare at bladre gennem bogen.

Alt i alt formår Oscar K. og Lilian Brøgger i samspil at tage et af verdenslitteraturens største værker og modernisere det, så det både fungerer som uimodståelig appetitvækker i forhold til originalværket og mætter rigeligt som selvstændigt måltid. Og det er mildest talt imponerende. Intet mindre end mesterligt, faktisk.