2017.01.02
Bog om Luther: »Vommen vokser; han har jævnligt besvær med at skide«

Forside
Kultur Anmeldelser Litteratur

Luther og hans store vom

Luther-roman handler ikke udelukkende om Martin Luther og hans levnedsløb, men forsøger at indfange stemningen og tidsånden i de år, hvor pavekirken var under angreb fra flere kanter.

HENRIETTE BACHER LIND i JyllandsPosten

Oscar K.: VIAE DEUS AUDET SCIRE. Veje Gud tør kende eller Den melankolske reformator
316 sider, 348 kr.
Jensen & Dalgaard

I 1517 hamrede Martin Luther sine 95 teser op på døren til Wittenberg Slotskirke. De var et skarpt opgør med kirkens afladshandel, hvor folk med pavens velsignelse og sanktionering kunne købe sig til syndsforladelse. Hermed var Reformationen skudt i gang, og i 2017 fejres 500-årsjubilæet med pomp og pragt i Danmark og Tyskland. Det betyder bl.a., at der udgives et hav af nye Luther-biografier og Luther-romaner.

Oscar K. alias Ole Dalgaards ”Viae Deus Audet Scire” hører til i den excentriske ende af skalaen. Romanen handler ikke udelukkende om Martin Luther og hans levnedsløb, men forsøger at indfange stemningen og tidsånden i de år, hvor pavekirken var under angreb fra flere kanter.

Senmiddelalderen males frem med bruegelsk inspirerede karikaturer af høj og lav, og portrættet af Luther er ingen undtagelse. Forfatteren lægger ikke fingrene imellem, når han f.eks. skildrer reformatoren som en mand med konstant forstoppelse.

»Vommen vokser; han har jævnligt besvær med at skide,« står der i en af de mere afdæmpede passager i romanen. Andre steder er tonen noget mere plump, og beskrivelserne direkte ulækre.

Også hustruen, den tidligere nonne Katharina von Bora, presses ind i en burlesk form, som får hende til at fremstå ufattelig latterlig og ubegavet.
Den grove tone

Der kan være en pointe i at gøre Luther ”menneskelig”, og forfatteren har uden tvivl ladet sig inspirere af den grove tone og streg, som florerede lystigt i Luthers samtid. Alligevel er det vanskeligt at finde ud af, hvorfor det skal gøres så gennemført plat.

Historien om Luther, der forlader jurastudiet for at kaste sig over teologien, opnår professorstatus på universitetet i Wittenberg, lyses i band af den katolske kirke, som den første oversætter Biblen til tysk osv., bliver undervejs afbrudt af et par parallelhandlinger.

Den ene bevæger sig rundt i samfundets plørede bund, hvor voldtægt, dyresex og henrettelser hører til dagens orden. Den anden svæver rundt i et univers af astrologiske forudsigelser. Begge er med til at understrege tidens uhumske, ildelugtende, overtroiske, angstbetændte og korrumperede tilstand, som Luther gør op med.

Oscar K. får nævnt de fleste hændelser samt filosoffer og teologer af betydning for Reformationen. Bondeoprør, relikiviedyrkelse, nadverstrid er medtaget bl.a., ligesom Erasmus, Melanchthon, Müntzer, kejser og kurfyrste omtales.

Men vil man kun læse en Luther-bog før den store fejring i 2017, bør det ikke være ”Viae Deus Audet Scire”. Siger jeg – og kan ikke andet!