2012.02.29
Idiot! er noget af det smukkeste og mest bevægende litteratur jeg nogensinde har læst

på Potskilove

Idiot! (2009) af Oscar K. er en fandens stor udfordring. En svær bog. En smuk bog. En gribende bog. Ingen tvivl om det. Men nøj hvor den fordrer!

Drengen August og hans liv løber over siderne, øverst i tankestrømme, der kan tage pusten fra de fleste. Børneremser, salmevers, trosbekendelsen i een stor pærevælling, den eneste røde snor er mors formaninger, anvisninger og kjærlighed som dukker op indimellem alle ordene.

Nederst på siderne følger læseren August opvækst i billeder. Altid i følgeskab med det lille Uhyre, en plastpose i snor, og mor. De sikre pejlemærker i August verden.

De andre børn driller, de råber Idiot! Og August ved godt han er anderledes, men han har jo mor og det lille Uhyre. Men mor bliver ældre og ældre, ligesom August. Og en dag må hun sætte sig på bænken. Der giver hun August nogle pille og tager også selv nogle og så giver de sig til at vente.

”Gennem tunnellen. Så mørkt det er. Farvel, Mit lille Uhyre! Farvel mig! Gennem mørket ud i lyset, op ad himmelstigen, hvor jeg skal sidde på Guds højre hånd og drømme levende og døde. De hvide fugle bliver mindre og mindre, til sidst kan de sidde i brystlommen.

…i varetægt mig tag.”

Bogen er intet mindre end fremragende illustreret af Dorte Karrebæk.

Det er ikke en lille let sag. Den handler om tunge, tunge emner, såsom selvmord, medlidenhedsdrab og om det at være anderledes, ikke af valg, men af naturens tvang.

Men Idiot! er noget af det smukkeste og mest bevægende litteratur jeg nogensinde har læst og den fortjener at blive læst af så uendelig mange flere end den bliver. Så find modet frem og tal om det der er frygteligt, om det der er svært og om det der får os til at føle os afmægtige. Denne her bog er en drøm for de der er så heldige at læse den, og ikke mindst for de, der får lov at tale om den!