2013.11.22
Fantasifuld og fabulerende fortælling om den argentinske digter Jorge Luis Borges' (1899-1986) liv

skriver Steffen Kronborg bl. a. i sin lektørudtalelse om Oscar K.s og Rasmus Svarres BORGES og videre:

Indholdet falder i tre dele, der tilsammen danner en fiktiv og kringlet, nærmest "Borges-agtig" beretning om digterens liv. Tegneseriedelen med billedruder og talebobler er den lettest tilgængelige af de tre dele, som i løbet af albummet til dels flyder sammen og bliver én sammenhængende historie, uden dog af den grund at blive hverken enkel eller let forståelig. Entydighed er sjældent noget mål for de to ophavsmænd. Rasmus Svarres seneste udspil, Kensington, har således i sin uigennemskuelige dobbelttydighed mange lighedspunkter med Borges, og Oscar K.'s beretninger er ofte kendetegnet ved deres skæve indfaldsvinkler til stoffet. De to har for nylig sammen stået for den utraditionelle Kierkegaard-skildring Københavnerfortolkningen

Rasmus Svarres ekspressive malerier med mindelser om tegnere som Sienkiewicz og McKean er nok udgivelsens primære attraktion.